torsdag den 28. februar 2013

Hobbymessen tømmer butikken!

Hej med jer

Hvis du synes, det ser lidt tomt ud hos OnkelCarsten.dk i øjeblikket, så skyldes det, at jeg er ved at gøre klar til Hobbymesse her i weekenden 2. og 3. marts.

Næsten alle varer er pakket ned og skal med på messen.

Hobbymesse foregår i Valbyhallen, Julius Andersens Vej 3, 2450 København SV.
Der er åbent lørdag fra kl. 10-18 og søndag fra kl. 10-16.

Se mere på Hobbymesses hjemmeside. Der kan du udskrive en rabatbillet til entréen!

lørdag den 23. februar 2013

Mine billeder fra LEGO World

Hvis du er nysgerrig efter at se mere fra LEGO World i København, kan du tage et smut forbi min Flickr. Der er ca. 25 billeder, bl.a. ham her:

LEGOWorld2013-Copenhagen-6267

lørdag den 16. februar 2013

Lige et skud fra LEGO World

Hvis du skal et smut forbi LEGO World i Bella Center i dag eller i morgen, så må du ikke snyde dig selv for en tur igennem LEGO Fan Zone. Flere af mine venner og bekendte har ydet en stor indsats for at bygge flotte og detaljerede LEGO modeller. Disse modeller kan du se i Fan Zone.

Jeg deltager selv sammen med Byggepladen, dog ikke som udstiller i år.

Her er lige et skud gennem klodserne...



fredag den 15. februar 2013

HAMA gaveæske med flotte mønstre

En ny gaveæske er ankommet fra HAMA. Denne gang skal vi lege med farver og mønstre. Motiverne er perfekte til en uro, bordskåner til kaffekoppen eller som dekoration i vinduet.

I æsken er der naturligvis perleplader (to styk), strygepapir og 4000 perler. Æsken har nummer 3118 og er på lager nu.


onsdag den 13. februar 2013

Nemmere bestilling på OnkelCarsten.dk

Jeg har netop installeret en hurtigere og nemmere bestillingsprocedure. Du skal nu kun rulle ned gennem en enkelt side for at indtaste oplysninger (eller logge ind, hvis du allerede er oprettet som kunde), vælge leveringsmåde og betale. Det hele er samlet på én side.

Det er samtidigt blevet muligt at bestille varer uden at oprette en kunde til senere brug. Hvis du vil bestille nu, og ikke orker at finde på endnu et kodeord (som alligevel bare bliver væk), kan du købe som gæst.

Navn og adresse skal jeg stadig bruge for at sende varerne, naturligvis.

tirsdag den 12. februar 2013

Lav din egen ønskeseddel også med hobbyvarer

Når man har fødselsdag, jubilæum, konfirmation eller det snart er jul bliver man ofte bedt om at aflevere en ønskeseddel. Man kan jo sagtens skrive op, hvad man ønsker sig. Men for at gøre det ekstra nemt for gavegiveren og dermed større chance for at man får det rigtige, kan man lige så godt fortælle, hvor varen kan købes.

Mange butikker tilbyder en ønskeseddel i shoppen. Det er smart, men ikke smart nok.

Du kan i stedet bruge en central ønskeseddel på nettet - www.onskeseddel.dk - her kan du håndtere ønsker fra alle webshops og fysiske butikker overalt. Du giver adgang til din ønskeseddel til dine venner og familie, og så kan de bare gå i gang med at købe gaver til dig.

Det er da smart! Og - ja, du kan også ønske varer fra OnkelCarsten.dk sammen med alt det, du ønsker dig fra andre butikker.

mandag den 11. februar 2013

50 år med MGB. Sådan fejrer man det hos Scalextric

Den engelske sportsvogn MGB fra 1962 fyldte 50 år i 2012. I den anledning udgav Salextric denne flotte limited edition af en MGB til racerbanen.

Bilen er en nøjagtig model af en MGB fra 1966, som kørte til sejr det år på Nürburgring. Denne racerbil blev kendt som 'Old Faithful' (eng. for gamle trofast) fordi den aldrig svigtede i løb.

En klassisk bil, til alle der holder af engelske sportsvogne.

Du kan købe MGB fra Scalextric hos OnkelCarsten.dk.

torsdag den 7. februar 2013

3D-puslespil med jagerfly og kamphelikoptere

Et par kendte fly, som F-18 Hornet og MiG-29 findes som 3D-puslespil i træ. Det samme gælder kamphelikopterne Apache og Black Shark.

3D-puslespillene kan samles helt uden lim og er udstanset af lyst finér. Flere af modellerne har farvetryk på.

Jagerfly MiG-29 som 3D-puslespil:

Apache kamphelikopter som 3D-puslespil:

tirsdag den 5. februar 2013

3D-puslespil i træ med ulv, ugle og t-rex på lager igen

Nu er der masser af 3D-puslespil på lager igem, og de kommende dage lægger jeg også nogle nye i shoppen med bl.a. jagerfly og helikoptere.

Hvis du også har savnet 3D-puslespillet med ulven, uglen og tyrannosaurus er ventetiden ovre. Nu er de her igen.

Stort 3D-puslespil med tyrannosaurus (mere end 90 cm lang og 50 cm høj!):
Se alle 3D-puslespil her hos Onkel Carsten.

Rabat til Hobbymesse i Valbyhallen

Onkel Carsten er med på Hobbymesse i Valbyhallen igen. Denne gang er det allerede d. 2. og 3. marts - så kun en lille, kort måned til.

På Hobbymesse regner jeg med at have en stor del af sortimentet med, og mon ikke der også dukker nogle gode tilbud op?

Du kommer i hvert fald til at se hamaperler, dampmaskiner, racerbane, 3D-træpuslespil m.m.

Jeg sender rabatbilletter ud sammen med ordrerne i den kommende tid. Hvis du ikke når at bestille hos mig, kan du selv hente og udskrive en rabatbillet på www.hobbymesse.dk.

Vel mødt til et par forrygende dage i selskab med din hobby. Der er åbent fra kl. 10. begge dage. Lukketid er kl. 18 om lørdagen og kl. 16 om søndagen.