lørdag den 29. december 2012

Januarudsalg i hobbyvarer

Januar er lige om hjørnet...

Hos Onkel Carsten er der allerede nu masser af varer på tilbud. - og der kommer flere til i løbet af måneden.
Du kan spare fra 20-50% på tilbudsvarerne, flere er i stærkt begrænset antal.

Se alle hobbytilbudene her.

Nye pakkepriser gør det lidt billigere for dig i det nye år

Jeg har fået nye pakkepriser fra PostDanmark, og derfor kan jeg sænke prisen på pakker med og uden omdeling en smule.

Pakken der i 2012 kostede 62 kr, koster nu 58 kr. Hvis du ikke vil have omdeling slipper du med 53 kr.
De nye priser gælder fra nu af.

Priserne for de mindre forsendelser (maxi-brevene) er det samme.

Godt nytår fra Onkel Carsten.


søndag den 23. december 2012

God jul fra Onkel Carsten

Kære kunder og læsere

Jeg ønsker jer en god og fredfyldt jul og et dejligt, festligt nytår.

Pakker sendes igen, når posthuset har åbent, 27.-29. december og naturligvis igen efter nytår.

lørdag den 22. december 2012

Nyt til dampmaskinen: Elefantkarussel og dynamo

Dampmaskinerne kan trække mange forskellige, sjove modeller. En af dem er en elefantkarussel, der forestiller en cirkuselefant siddende med en bold mellem forbenene. Det er en sjov og anderledes model til dampmaskinen.


Dynamoen laver bevægelsesenergi om til elektrisk energi. Du kan trække dynamoen med dampmaskinen, dog skal det være en maskine med dobbeltvirkende cylinder, altså mindst en Wilesco D10. I æsken er der både en dynamo og en fatning med pære. Delene  kan monteres hver for sig.

onsdag den 19. december 2012

Biler til James Bond fans

Scalextric laver flere Bond-biler til racerbanen. De leveres i samleræsker, og de kan sagtens tåle at stå til pynt, hvis du ikke vil køre med dem på racerbanen.

Der er biler fra Skyfall, Golden Eye og Casino Royale - og det er naturligvis tale om James' klassiske Aston Martin DB5.

Se James Bond-bilerne her.

lørdag den 15. december 2012

Julegavetip: Den største dampmaskine

Wilescos topmodel i dampmaskiner er model D 24. Den er ret stor og den kan trække en hel del. Kedlen er på over en halv liter og svinghjulet er på 10 cm. Maskinen har en grundflade på mere end 30x40 cm og den er udstyret med trykmåler og regulator på et kontrolbord, så du kan skrue op og ned for farten.

Dette er helt klart et must-have for dampentusiaster.

Se mere om Wilesco D 24, inkl. en video her.

onsdag den 12. december 2012

Julegavetip: Miniperler

HAMA miniperler, eller bare HAMA Mini, er små rørperler, der kan stryges ligesom de almindelige HAMA perler. Miniperler har kun den halve diameter (2,5 mm i diameter), og de er derfor ikke egnede til mindre børn. Man anbefaler mindst 10 år.

Til gengæld bliver motiverne meget flottere og mere detaljerede med de små perler.

En perletosset perlebygger finder udfordring i at afprøve de små perler. HAMA laver forskellige pakker med perler, mønster og plader i.

F.eks. miniperler med bamser:

tirsdag den 11. december 2012

Julegavetip: Digitalt konverteringskit til racerbanen

Med det digitale konverteringskit til Scalextric-racerbaner kan du gøre din eksisterende bane digital. Det betyder, at bilerne kan skifte bane, og der kan være op til fire biler samtidig på de to spor. Sættet indeholder de nødvendige skinner, strømforsyning og to håndkontroller. Der er også to digitale chips, der passer til de fleste nyere Scalextric-biler med DPR-mærket.

mandag den 10. december 2012

Julegavetip: Smølf

Til seriøse Smølfesamlere er der de store figurer i resin. Figurerne er exceptionelt flot malede og noget, du kan have stående fremme i årevis til glæde for dig selv, og et stensikkert hit blandt gæster.

Se Smølferne her.

Smølferne er ca. 12 cm høje og der findes flere forskellige slags.

søndag den 9. december 2012

Julegavetip: Byg en dinosaurus

De flotte dinosaurmodeller i træ er alletiders til dem, der gerne bygger modeller eller leger med 3D-puslespil. Dinosaurerne er lavet af lyst træfinér, som er stanset ud. Man skal selv bygge modellen ved at sætte delene sammen. Det foregår uden lim, søm og skruer, men man kan godt lime og evt. male modellerne, hvis man har lyst.

F.eks. en stor Styracosaurus som 3D-puslespil i træ - denne model er 67 cm lang!

lørdag den 8. december 2012

Julegavetip: Perler med Disney Cars

Animationsfilmen fra Disney med de kendte og elskede biler er noget mange børn holder meget af. Figurerne fra filmen fås også som gaveæsker fra HAMA. En herlig julegave til alle fans af Disney Cars.

Se de forskellige HAMA gaveæsker med Cars og andre Disney figurer her.

onsdag den 5. december 2012

Julegavetip: Fjernstyret UFO

Her er den sjoveste julegave til legesyge børn og deres legesyge forældre. Den fjernstyrede UFO er en gyroskop-helikopter med en ramme omkring, så den ligner en kugle. Rammen beskytter husdyr, potteplanter og UFO'ens propeller.

Hvis du er vild med at prøve at flyve fjernstyret helikopter, er UFO'en et fint sted at starte. Det kræver lidt øvelse, men det er sjovt!

Den er batteridrevet, har diameter på små 20 cm og beregnet til indendørs brug. UFO'en kan lades op fra en computer eller smartphoneoplader med USB-kablet, eller evt. direkte fra batterierne i fjernstyringen.

tirsdag den 4. december 2012

Julegavetip: Wilesco dampmaskine D 10

Wilesco har lavet dampmaskiner i over 60 år. Maskinerne bliver tildels stadig samlet i hånden på fabrikken i Tyskland. Samlekvaliteten af Wilescos maskiner er helt i top, ligesom finish og driftstabilitet også er noget du kan stole på.

D 10 hører til blandt de små dampmaskiner, dog er den langt fra den mindste, og endnu vigtigere, den har faktisk en del trækkraft.

D 10 er nok den mest populære dampmaskine, og den er rigtig god til begynderen. Se mere om dampmaskinen Wilesco D 10 her.

mandag den 3. december 2012

Julegavetip fra Onkel Carsten: Sjov sparebøsse

Sparebøsserne med de elskede figurer fra Barbapapa, Lucky Luke, Asterox m.fl. er sjove at have stående. De er typisk omkring 20 cm høje.

Sparebøsserne er rigtigt flot malede og de holder sig flotte over tid. Hvis du en dag får behov for at hive "slanterne" ud igen, er der en adgang fra bunden. Den store hammer skal du heldigvis ikke finde frem.

Find en sparebøsse hos Onkel Carsten, og giv den til en du holder af!


søndag den 2. december 2012

Et billede fra dagens stand i Frederiksberghallen

For første gang var jeg med som standholder på legetøjsmarkedet i Frederiksberghallen. Det afholdes tre gange årligt, typisk i marts, september og december. Næste gang er 17. marts 2013, og med lidt held er Onkel Carsten med igen med lidt større stand.

Tak til alle gæster og kunder.

Min lille stand var ca. 3 meter, og jeg havde dampmaskiner og tilbehør, racerbiler til racerbanen, lidt HAMA-perler og figurer med Spirillen, Lucky Luke og Asterix.


I dag er der legetøjsmarked i Frederiksberghallen

Der er åbent fra kl. 11 til 15 og der er gratis adgang. Frederiksberghallen ligger på Jens Jessensvej på Frederiksberg. Legetøjsmarkedet er i hal 4.

For første gang er Onkel Carsten med på markedet med en lille stand. Håber I kigger forbi.

Hvis du ikke kan nå det i dag er der marked igen d. 17. marts 2013.

tirsdag den 27. november 2012

Nye varer: Batterier og Peter Plys

I går fik jeg masser af varer hjem, bl.a. de miniperler, som jeg havde udsolgt af. Nu kan du igen få medium- og kæmpepakkerne og løse poser i alle farverne. Bare gå amok i miniperler.

Et par gamle nyheder, hvis man kan sige det :-) er to æsker med midiperler. Den ene er den med Lynet McQueen og Sally fra Cars (den første Biler-film). Æsken har været udsolgt i en periode, men HAMA fandt lige nogle på lageret. Og dem har jeg så fået fingre i en stak af.

Den anden har jeg ikke haft før, den er dog ikke helt ny. Det er Peter Plys-uroen. Peter Plys hænger fra en ballon i en uro ned fra loftet omkranset af søde bier. Æsken indeholder perler, perleplader, samt ring og snøre til at lave uroen af.

Se alle Disney perleæskerne her.


Der kommer snart forskellige batteridrevne ting i butikken også. Batterierne er allerede på lager. Det er en pakke med fire, gode alkalinebatterier fra Maxam, der laver radiostyrede hobbyting.



onsdag den 21. november 2012

Hvide og sorte miniperler på vej igen

De hvide og sorte miniperler har desværre været udsolgt i længere tid. Det er rigtigt ærgerligt på denne tid af året, hvor mange skal bruge dem. Leverandøren var selv løbet tør for de sorte og hvide miniperler, men nu kan jeg få dem igen. Og jeg har bestilt mange!

Nu er de på vej, og jeg regner stærkt med at have sort og hvide miniperler, samt mediumpakker og kæmpepakker med HAMA miniperler på lager igen sidst på ugen (eller senest på mandag).
 
Alle fans af animationsfilmen Cars (Biler på dansk) kan glæde sig over, at denne æske midiperler med Lynet McQueen og Sally igen kommer på lager. Den har også været umulig at få fat i i en længere periode. Glæd dig!



tirsdag den 20. november 2012

Lynlåsposer er fine til opbevaring

Onkel Carsten har nu også nogle lynlåsposer i forskellige størrelser. Poserne er uden skrivefelt.

Jeg synes selv det er praktisk med lynlåsposer til at opbevare reservedele, perler, LEGO figurer og meget andet i.

Líge nu er der tre størrelse: 60x80, 70x100 og 80x120 mm indvendige mål. Der kommer nok flere størrelser senere.

Poserne leveres 200 styk i en praktisk papæske, som holder godt styr på lynlåsposerne samtidig med, at det er nemt at tage en enkelt pose, når man har brug for dem.

Køb lynlåsposer til din hobby her.

mandag den 19. november 2012

Giveaway - ugle, 3d-puslespil

Jeg sponsorerer en lille giveaway hos Heidi aka Dyreglad Pige. Du kan deltage i giveaway'en på hendes blog her. Dyreglad piges giveaway 16.

Det er et 3D-puslespil i træ med en uglen, du kan vinde.





Ps. hvis du ikke vinder, kan du købe uglen her.

tirsdag den 13. november 2012

Nye 3D-puslespil, også nye med solceller

Der er kommet flere nye 3D-puslespil til salg. Bland andet disse hyggelige kryb:

Fugleedderkop

Skorpion


3D-puslespil med solceller og motor, findes nu også som fly:

Dobbeltdækker

Landbrugsfly
3D-puslespillene er lavet i pænt, lyst træfiner. De sættes sammen uden lim eller skruer. Modellerne med solceller og motor er sjove at have stående i f.eks. vindueskarmen. Når solen skinner begynder propel eller rotor at bevæge sig.

tirsdag den 6. november 2012

Nye varer: dampmaskiner og reservedele

Dagens høst fra Wilesco omfatter flere reservedele til dampmaskinerne, bl.a. pakninger, sikkerhedsventil, tragt m.m. Der kommer senere endnu flere reservedele.
Hvis der er nogle bestemte dele, du mangler er du velkommen til at kontakte mig via kontaktsiden på OnkelCarsten.dk.

En anden og endnu federe ting i kassen er den største dampmaskine, som Wilesco stadig producerer, nemlig Wilesco D 24.

Dette er en ordentlig bamse af en dampmaskine med en kedel på over en halv liter, en stærk dobbeltvirkende cylinder, stort svinghjul, manometer, regulator, tappehane - ja, der mangler ikke noget!

Indrømmet, man skal da smide nogle slanter på disken for at eje en D 24. Men man kommer heller aldrig til at fortryde det.

Køb Wilesco D 24 hos OnkelCarsten.dk - fragten er fri.

søndag den 4. november 2012

Så er der varer i webshoppen igen

Netop hjemvendt fra en velbesøgt Hobbymesse i Valby Hallen. Varerne er nu talt op og lagt på plads. Du kan nu igen købe fra det fulde sortiment på hjemmesiden.

Vel mødt hos OnkelCarsten.dk

lørdag den 3. november 2012

Hobbymesse denne weekend

Der er Hobbymesse i Valby Hallen denne weekend, 3. og 4. november. Kom, og kig ind til bl.a. Onkel Carsten, men også mange andre hobbyforeninger, bl.a. Byggepladen og modeltogsforeninger.


onsdag den 31. oktober 2012

Forlænget fortrydelsesret, byt julegaverne frem til 5. januar

Du kan roligt købe dine julegaver hos OnkelCarsten allerede nu. Fortrydelsesretten udvides fra de normale 14 dage helt frem til 5. januar 2013.

lørdag den 20. oktober 2012

Speeder Bike til racerbane

Scalextric har udgivet et par Speeder Bikes fra Star Wars-scenen Battle for Endor. Onkel Carsten har nu Luke Skywalkers Speeder Bike hjemme, og du kan se mere om den her. Denne Speeder Bike har Scalextric-nummer C3298. Der findes og en anden Speeder Bike med en ewok, den har nummer C3299, og jeg håber på, at jeg snart kan få den hjem også.

Disse køretøjer er nok sjovest for hardcore Star Wars fans, der gerne vil lege lidt mere end det sædvanlige!

torsdag den 18. oktober 2012

Vind et Mumi-puslespil hos Kreaman

Elisa hos Kreaman-bloggen har en giveaway, som jeg har sponsoreret. Du kan være med og få chancen for at vinde dette herlige Mumi-puslespil i flot, formet æske.


Se Kreamans Give-away her.

Onkel Carsten har flere forskellige puslespil i formede æsker med figurer fra Mumis univers, Barbapapas forunderlige verden og de små, sjove Smølfer.

Se alle de flotte og hyggelige puslespil her hos Onkel Carsten.

tirsdag den 16. oktober 2012

7500 miniperler på lager igen

Jeg beklager ventetiden, men nu er posen med 7500 blandede HAMA miniperler på lager igen. Denne pose er god, hvis du bare elsker at sortere - der er mindst 48 forskellige farver i posen :-)- eller som supplement til dit perlesortiment, hvis du ikke lige vil købe 2000 styk af én farve.


søndag den 14. oktober 2012

Giveaway - vind en dino

Der er et 3D-puslespil, som du kan vinde hos MinKusineMaria, hvis du er hurtig... (slutter d. 15. oktober).
Der er en Apatosaurus på spil til den heldige.

Se Giveawayen hos MinKusineMaria her.

onsdag den 10. oktober 2012

Digital racerbane med pit stop

Onkel Carsten har netop fået denne racerbane på lager: Scalextric Digital Pit Stop Challenge - C1296P. Det er en digital racerbane med tre biler, håndkontroller, transformator 4,5 meter bane, krydsspor og pit stop spil.

Pit stop spillet går ud på, at hver bil skal i pit et antal gange under løbet. Når ens farve lyser, skal man køre ind. Hvis man kører ind i pit på det forkerte tidspunkt, eller misser sit pit stop, bliver man straffet.

Det er et underholdende spil, som giver en ny dimension til den klassiske racerbane. Det ekstra element af konkurrence og ting, man skal nå samtidig med, at man skal køre sit eget løb og helst også lægge forhindringer i vejen for de andre, gør Scalextric Digital Pit Stop Challenge til en racerbane, som man gerne tager frem igen og igen, enten sammen med børnene; eller sammen med gutterne en hyggelig aften.

De digitale biler kan skifte spor ved krydset og ved indkørslen til pit stop-området, når du trykker på en knap på håndkontrollen. De tre biler er alle mekanisk identiske, så der er ingen dumme undskyldninger, kun køreevner og taktisk formåen. Bilerne er de superfede McLaren MP4-12C.

Racerbanen kan senere udvides med mere digitalt tilbehør og masser af skinner, så du får den fedeste bane i byen!


mandag den 17. september 2012

KSG Artfoil - ny skrabefolie/kradsfolie hos OnkelCarsten

Der er nu seks nye skrabefolie/kradsfolie i sort og sølv i butikken. Disse nye kommer fra engelske K.S.G. (Kitfix Swallow Group), der holder til i Norfolk.

Billederne er meget detaljerede og tegnet i flot, realistisk og europæisk stil.

Der er lige nu seks motiver:
  • Delfin, der stikker hovedet op af vandet
  • En hest, der stejler
  • Svane med tre unger
  • Pingvin med unge
  • To lam på en eng
  • Killing, der leger med en fjer
Se alle skrabefolie/kradsfolie-billeder her.

De alle sammen i sort og sølv. Der følger naturligvis en skarp kradsepen med i pakken. Motivet er trykt på selve folien, så det er sådan set "bare" at skrabe efter mønsteret. Men det kræver nu en del tålmodighed og grundighed for at få billedet til at se rigtig flot ud.

Om ikke andet er det en billig hobby, som giver masser af afslappende beskæftigelse og endda et rigtigt flot billede som resultat.

Her er et udsnit af billede med pingvin og unge:

søndag den 2. september 2012

Byg en helikopter med solcelle og motor

Er du også vild med helikoptere?

Så er disse 3D-puslespil i træ med solcelle og motor helt sikkert noget for dig. Der er flere forskellige modeller. De kan alle samles uden lim, og de er fremstillet i lyst træfinér. Hvis du ikke er til det rå træ-look, kan du sagtens male modellen.

Solcellen kan drive motoren til rotoren, visse modeller har endda to motorer, én til hver rotor.

Du kan have 3D-puslespillet af helikopteren stående i vindueskarmen, og nyde synet af den kørende rotor, når solen skinner.

Se helikopterne med solceller og andre 3D-puslespil med solceller her.



lørdag den 1. september 2012

Ny udfordring i september

Skal du være med til svede dig til et gavekort til OnkelCarsten.dk?

Jeg har oprettet en udfordring på Endomondo. Udfordringen går ud på at brænde lidt kalorier af. Alle der deltager og registrerer mindst én gyldig træning er med i lodtrækningen om et gavekort til OnkelCarsten.dk. Du behøver altså ikke vinde udfordringen.

Du kan se og melde dig til udfordringen her: Onkel Carstens kaloriefest - september 12.

Det er gratis at deltage, men du skal have en mulighed for at spore en gåtur el.lign. på Endomondo. De fleste nyere mobiltelefoner kan meldes til.

Jeg deltager selv for det meste på cykel, og mit mål for september er 21.000 kcal. Mon jeg når det? :-)

Deltaljer om konkurrencen, vindere m.m. kan altid findes her på min konkurrenceoversigt.

lørdag den 18. august 2012

Du kan købe perler i Super Spar i Felsted

Onkel Carsten har leveret en stor bunke HAMA mini- og midiperler til Super Spar i Felsted. Kig forbi butikken og se udvalget, som butikkens søde ansatte præsenterer fint:
Når der er udsolgt, finder vi sikkert nogle flere :-)

tirsdag den 7. august 2012

Klistermærker med smølfer til skolen

Etiketter til skolebøgerne kan sagtens være sjove. F.eks. disse smølfeklistermærker med skolemotiver. Lige sagen for en smølfefan, der skal til at smølfe i skole...
En pakke med 110 klistermærker til navn, og dekoration koster kun 30 kr.


Her kan du se klistermærkerne, der både har plads til at skrive på, og masser af sjove skolemotiver:

fredag den 3. august 2012

De meste populære farver i miniperler

Jeg hentede lige en statistik på de mest solgte farver i miniperler. Det er nok ikke overraskende, hvem der indtager topplaceringen...
Her er  listen med de ti mest populære miniperlefarver hos OnkelCarsten.dk. Tallet i parentes er HAMAs farvekode.

  1. Hvid (01)
  2. Sort (18)
  3. Julerød (22)
  4. Gul (03)
  5. Grå (17)
  6. Rød (05)
  7. Grøn (10)
  8. Hud (26)
  9. Lilla (07)
  10. Pastel lilla (45)
Hvid og sort er i øvrigt dobbelt så populære som julerød.  Boblerne på de følgende pladser, meget tæt på top ti, er: Peter Plys gul (60), Brun (12) og Blå (08)

Du kan købe miniperler i poser med 2000 styk i valgfri farve hos OnkelCarsten.dk.

Kan du brænde flere kalorier end Onkel Carsten

Hvis du bruger Endomondo til motionere lidt med, f.eks. til at spore cykelture, løb eller bare en gåtur så vær med i den udfordring, jeg har oprettet.

Alle med gyldige træninspas i august deltager i en lodtrækning om et gavekort til OnkelCarsten.dk. Altså alle deltagere, som har tracket mindst én tur. Det gælder (for en gangs skyld) ikke om at være hurtigst eller bedst, men bare om at være med.

Se udfordringen her på Endomondo: Onkel Carstens kaloriefest. Invitér gerne dine venner til at være med!

Udfordringen gælder i hele august måned, og mon ikke jeg laver en ny i september... :-)

tirsdag den 10. juli 2012

Nr. 1000

Det er en stor dag. Jeg har netop ekspederet ordre nummer 1000. Tak til jer alle!

tirsdag den 3. juli 2012

Træpuslespil i 3D

Flere af de lovede 3D puslespil er nu at finde på hjemmesiden. Udover fire vindmøller (der dog fungerer med solceller og motor i stedet for vind) er der masser af dinosaur-modeller. I løbet af ugen kommer der endnu flere dinosaurer, en del af dem i stor udgave. Dertil kommer der flere dyr som 3D-puslespil, bl.a. ulv, løve, mus, elefant m.m.

Se: 3D-puslespil med dinosaurer

Du kan endda bygge en model af et menneskeskelet, i stil med det, du kender fra biologitimen i skolen.

Se: 3D-puslespil af skelet

Alle puslespillene er fremstillet i flot træfinér. De kræver lidt tålmodighed at samle og anbefales tidligst fra 6 år. Der skal til gengæld ikke limes eller skrues.


Hvis du får nyhedsbrevet er der en værdikupon deri til rabat på de nye 3D-puslespil. Rabatten er der i hele juli 2012. Du kan se mere om nyhedsbrevet og evt. tilmelde dig her.

tirsdag den 26. juni 2012

Her bor Barbapapa, Barbamama og alle barbabørnene

Hvis du også er vild med Barbapapa-familien og allerede har flere af de fascinerende figurer, kan du nu også købe et hus, de kan bo i. Barbapapas hus indeholder fem rum, hvor der kan ske mange sjove ting, og sammen med huset får man også to figurer, som ellers ikke sælges separat.

De enkelte rum er flot malede i klare farver og indeholder effekter, som Barbapapa-familiens medlemmer skal bruge. Huset er perfekt til leg for børn, eller som en del af en udstilling eller diorama med Barbapapa.

fredag den 22. juni 2012

Pose med 7500 miniperler på lager

Nu er posen med de 7500 blandede miniperler (HAMA 583) på lager igen hos OnkelCarsten. Posen indeholder 48 forskellige farver. Det er en god pose miniperler at have, når man bruger lidt af mange farver. F.eks. hvis du laver smykker med HAMA miniperler. Vedhæng til øreringe er rigtigt populært.
Miniperlerne er rigtigt gode til voksne fordi de er mindre end de almindelige perler. Motiverne bliver bare mere detaljerede og er mere seriøse, når de er lavet med miniperler. Diameteren er 2,5 mm, hvilket er det halve af de almindelige rørperler, du kender fra børnehave eller SFO.

onsdag den 13. juni 2012

3D puslespil i træ

Jeg har været ude at kigge på nye varer til OnkelCarsten.dk. Og jeg fandt noget, som jeg synes er spændende til både store børn og voksne. I løbet af en lille måneds tid regner jeg med at præsentere 3D-puslespil i træ med blandt andet dinosaurer og dyr, og dertil kommer også nogle sjove, udfordrende byggesæt med solceller og motorer.

Produkterne er alle fremstilles i FSC-mærket træ i holdbar kvalitet med flot finish, og der er en udførlig trinvis vejledning med.

De fleste modeller er i råt, slebet træfinér fremstillet af amerikansk lindetræ. 3D-puslespillene er faktisk flotte og fascinerende, som de er i det rene trælook, men du kan sagtens male dem med f.eks. hobbylak, hvis du vil give modellerne dit eget præg.

Styracosaurus. 3D-puslespil i træ.

mandag den 4. juni 2012

Åbent på helligdage

Det gode ved at handle på nettet er, at butikkerne også har åbent på Grundlovsdag. Varerne afsendes onsdag, når posthuset har åbent igen.


fredag den 1. juni 2012

torsdag den 31. maj 2012

Nostalgisk fordelerbord til dampmaskine

Jeg har nu denne smukke, nostalgiske transmission på lager. Det er i den velkendte Wilesco-kvalitet og -finish. Der er fire transmissionshjul på fordelerbordet, og du bruger selvfølgelig bare de almindelige drivremme sammen med din dampmaskine.

I modsætning til den almindelige transmission, er den lavere. Det kan både være en fordel og ulempe alt afhængigt af, hvordan du monterer dine dampmaskinemodeller.

Nostalgisk transmission til dampmaskine har nummer M79.

onsdag den 30. maj 2012

Hvor blev Onkel Carstens Facebookside af?

Facebook har for vane at deaktivere folks profiler for forseelser af mere eller mindre betydning. Min forseelse var at opgive en forkert fødselsdato for et par år siden. Derfor blev min konto deaktiveret d. 29. maj 2012. I den forbindelse forsvandt også Onkel Carstens facebookside.

Hvorvidt Facebook genaktiverer min konto og mine sider, ved jeg ikke. Jeg har indsendt de oplysninger, de har krævet.

Men, heldigvis har jeg da min blog her. Den kan du følge med på.

Jeg vil opdatere med oplysninger om varer, tilbud med mere her.


onsdag den 11. april 2012

Samarbejde med kunstner giver enestående mulighed

Jeg har indgået i et samarbejde med kunstneren Ginnie Sommer. Hun laver flotte malerier, ofte med et provokerende eller udfordrende motiv. Flere af hendes malerier er ret enkle i farverne, og derfor er det muligt at omdanne dem til troværdige perlemosaikker.

Køb perlemønstre.

Ginnie laver selv mønstrene ud fra sine malerier. Undervejs tilpasser hun perlemønsteret for at få det udtryk som hun ønsker. Der er jo væsentligt færre farvenuancer blandt perlerne end malerierne oprindeligt indeholder. Det er en omfattende proces at genskabe et maleri som et perlemønster.

Mønstrene kan købes (ligeså med perlerne) hos OnkelCarsten.dk. De leveres på farveprint på enkelte A4-ark, så de er nemme at have liggende under opbygningen. Der er naturligvis plads til noget så praktisk som huller, hvis man gerne vil sætte perlemønsteret ind i et ringbind.

Det første maleri, som netop er frigivet, hedder Hendes Drøm. Det viser en kvinde bagfra med hænder over det hele. Lidt frækt, uden at være vulgært.


Vi har valgt at holde prisen på et fornuftigt lavt leje. Vi håber, at den lave pris på mønsteret gør det attraktivt at købe sit eget frem for at fotokopiere venindens mønster.

søndag den 26. februar 2012

Jeg gjoder mit nyhedsbrev mere simpelt og fik flere klik...

Det lyder banalt: Gør tingene mere overskuelige, så er modtagerne mere tilbøjelige til at bruge lidt tid.

Mit  gamle nyhedsbrev var i to kolonner med en fast tekst, links og tilbudskode i venstre side. I højre side var der billeder og tekst af produkter, events m.m. Da jeg lavede det oprindelige, virkede det på mig som en fin, fast måde at strukturere nyhedsbrevet på.

Men, en gang i mellem skal man lige kigge lidt på tingene. Problemet med det layout var, at tekst og billeder kom til at fremstå rodet. Kolonnerne var smalle, og overskrifterne kunne ikke være særligt lange og beskrivende.

I det nye layout er der kun én kolonne (spalte). Toppen er altid reserveret til teaser (som vises i mange emailklienter) og velkomst. Derunder vises nyheder, tips og andet godt. Det brede layout betyder, at der er plads til billeder og tekst. Alle billeder er udstyret med en tekst, så alle kan se link til varerne med en beskrivende tekst - også dem, der vælger ikke at se billederne. I bunden af nyhedsbrevet er der den faste tekst med værdikuponkode m.m.

Det er tydeligt på statistikken, at flere af dem, der åbner nyhedsbrevet også klikker igennem til hjemmesiden.

I øvrigt: Jeg har nu lavet mit nyhedsbrev så det er pænt og overskueligt for:
  • dem, der ser det i en mailklient
  • dem, der læser på telefonen
  • dem, der ser billederne
  • dem, der ikke ser billederne
  • dem, der ser den rene tekstversion (ikke HTML)

Resultatet for mig betyder større effekt. Så jeg er godt tilfreds foreløbigt :-)