Mit gamle nyhedsbrev var i to kolonner med en fast tekst, links og tilbudskode i venstre side. I højre side var der billeder og tekst af produkter, events m.m. Da jeg lavede det oprindelige, virkede det på mig som en fin, fast måde at strukturere nyhedsbrevet på.
Men, en gang i mellem skal man lige kigge lidt på tingene. Problemet med det layout var, at tekst og billeder kom til at fremstå rodet. Kolonnerne var smalle, og overskrifterne kunne ikke være særligt lange og beskrivende.
I det nye layout er der kun én kolonne (spalte). Toppen er altid reserveret til teaser (som vises i mange emailklienter) og velkomst. Derunder vises nyheder, tips og andet godt. Det brede layout betyder, at der er plads til billeder og tekst. Alle billeder er udstyret med en tekst, så alle kan se link til varerne med en beskrivende tekst - også dem, der vælger ikke at se billederne. I bunden af nyhedsbrevet er der den faste tekst med værdikuponkode m.m.
Det er tydeligt på statistikken, at flere af dem, der åbner nyhedsbrevet også klikker igennem til hjemmesiden.
I øvrigt: Jeg har nu lavet mit nyhedsbrev så det er pænt og overskueligt for:
- dem, der ser det i en mailklient
- dem, der læser på telefonen
- dem, der ser billederne
- dem, der ikke ser billederne
- dem, der ser den rene tekstversion (ikke HTML)
Resultatet for mig betyder større effekt. Så jeg er godt tilfreds foreløbigt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar