onsdag den 11. april 2012

Samarbejde med kunstner giver enestående mulighed

Jeg har indgået i et samarbejde med kunstneren Ginnie Sommer. Hun laver flotte malerier, ofte med et provokerende eller udfordrende motiv. Flere af hendes malerier er ret enkle i farverne, og derfor er det muligt at omdanne dem til troværdige perlemosaikker.

Køb perlemønstre.

Ginnie laver selv mønstrene ud fra sine malerier. Undervejs tilpasser hun perlemønsteret for at få det udtryk som hun ønsker. Der er jo væsentligt færre farvenuancer blandt perlerne end malerierne oprindeligt indeholder. Det er en omfattende proces at genskabe et maleri som et perlemønster.

Mønstrene kan købes (ligeså med perlerne) hos OnkelCarsten.dk. De leveres på farveprint på enkelte A4-ark, så de er nemme at have liggende under opbygningen. Der er naturligvis plads til noget så praktisk som huller, hvis man gerne vil sætte perlemønsteret ind i et ringbind.

Det første maleri, som netop er frigivet, hedder Hendes Drøm. Det viser en kvinde bagfra med hænder over det hele. Lidt frækt, uden at være vulgært.


Vi har valgt at holde prisen på et fornuftigt lavt leje. Vi håber, at den lave pris på mønsteret gør det attraktivt at købe sit eget frem for at fotokopiere venindens mønster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar